Listen Tilgængelige enheder
Fanen Tilgængelige enheder viser en liste med USB-enheder, som er tilsluttet din router, og lader dig vælge enheder specificere deres forbindelsesindstillinger. Se Egenskaber for enhed nedenfor for flere oplysninger.
Når du vil oprette forbindelse til en USB-enhed, skal du vælge den og klikke på Brug.
Diske, som er tilsluttet din router, deles som standard automatisk med alle computere i netværket. En disk kan frakobles sikkert ved at vælge den og klikke på Hold op med at bruge. En disk, som ikke er tilkoblet, kan kobles til igen ved at tage dens USB-kabel ud og sætte det ind igen i routeren.
Hvis nogen bruger en enhed, som du ønsker at bruge, kan du vælge enheden og klikke på Anmod om brug. Der vil blive vist en meddelelse på brugerens computer om at du ønsker at bruge denne enhed. Du kan vælge enten at gøre enheden tilgængelig til dig eller ej.
Egenskaber for enhed
For at gå adgang til indstillingssiden for en specifik enhed, klik på enheden i USB Kontrolcenteret og klik på Indstillinger Arket Egenskaber lader dig specificere generelle indstillinger, såsom det navn, enheden vil blive vist med i Control Center, om enheden automatisk skal oprette forbindelse til en computer, så snart computeren starter, m.m.
Generelle egenskaber
Fanebladet Generelt på skærmbilledet Egenskaber for enhed giver dig mulighed for at ændre det navn, som enheden vises med i Control Center og viser forskellig referenceinformation om enheden.
I feltet Navn indtaster du det navn på enheden, som du ønsker det skal vises i softwaren. Standardnavnet er hentet fra selve enheden. Dette standardnavn vil altid blive vist som Navn på USB-enhed, selv hvis du ændrer Navn.
Enhedshastighed bliver vist som rapporteret af den bestemte enhed. Den faktiske ydelse bliver også afgjort af andre faktorer, såsom din netværkskonfiguration.
- Hi Speed: USB-produkter, som har "Hi-Speed USB"-logoet understøtter en hastighed på 480 MB pr. sekund (Mbps).
- Full Speed: USB-produkter, som har det grundlæggende "Certified USB"-logo og understøtter en hastighed på 1,5 Mb/s eller 12Mb/s.
- Low Speed: Lav hastighed og Fuld hastighed benyttes ofte skiftevis af enhedsproducenter.
Fanebladet Generelt indeholder også referenceinformation om enheden.
Egenskaber for enhedsforbindelse
Med fanen Forbindelse på skærmbilledet Egenskaber for enhed kan du specificere, om enheden automatisk skal oprette forbindelse til denne computer, når computeren tændes, og du kan specificere hvilken software skal starte automatisk, når enheden får forbindelse. Informationen i dette emne er gældende for alle enheder, undtagen printere og diske, som er delt via NAS-tilstand. Se Egenskaber for printerforbindelse for at lære om forbindelsesegenskaber for printere.
Markér afkrydsningsfeltet Opret automatisk forbindelse til denne enhed, når Control Center starter, hvis du ønsker, at denne computer automatisk skal oprette forbindelse til denne enhed hver gang Control Center starter. Hvis du markerer dette afkrydsningsfelt sammen med afkrydsningsfeltet, som specificerer, at Control Center skal starte, vil enheden automatisk oprette forbindelse hver gang du starter computeren.
Forbindelser til enheder kan blive afbrudt engang imellem pga. netværksfejl og andre faktorer. Hvis du ønsker, at Control Center automatisk skal oprette forbindelse med enheden igen, hvis det sker, skal du markere Forsøg at genoprette forbindelse, hvis en forbindelse bliver afbrudt. Control Center vil forsøge at oprette forbindelse med enheden igen, til forbindelsen bliver etableret igen, eller til der bliver slukket for computeren.
Brug feltet Start program til at specificere indstillinger for software, som er tilknyttet denne enhed. Et webcam har f.eks. sikkert software, som indhenter video. Når du markerer Start et program, når der bliver oprettet forbindelse til denne enhed, kan du specificere at softwaren automatisk skal starte, når webcam'et er tilgængeligt. Du kan også markere Afbryd forbindelsen til denne enhed, når programmet bliver lukket, hvis du vil gøre enheden ledig til brug på andre computere, når du lukker softwaren.
I feltet Program kan du gå til den exe-fil til den software, som du vil tilknytte enheden. Du kan også indtaste stien til programmet direkte i feltet. Når først dine indstillinger er gemt, vil kun navnet på programmets exe-fil blive vist i feltet Program.
Egenskaber for printerforbindelse
Fanen Forbindelse på skærmbilledet Egenskaber for enhed tilbyder yderligere funktionalitet, som er specifik for printere, når en printer er valgt. Nærmere bestemt kan du vælge en af tre indstillinger til automatisk forbindelse af enheden.
Vi anbefaler at vælge Dette er en delt printer. Opret automatisk forbindelse og afbryd kun ved udskrivning, hvis printeren bliver delt blandt flere computere. Med denne indstilling oprettes der automatisk forbindelse til printeren, når der sendes et udskriftsjob til den og derefter afbrydes forbindelsen så snart jobbet er udført, så printeren er ledig for andre computere.
Afkryds Forbind automatisk når USB Kontrolcenter åbner, hvis du ønsker at computeren automatisk forbinder til denne printer hver gang computeren starter. Dette forhindrer andre brugere i at forbinde automatisk til printeren.
Med indstillingen Opret aldrig forbindelse automatisk. Jeg vil altid oprette forbindelse manuelt kan du tvinge brugere til oprette manuel forbindelse til printeren.
Feltet Printer er aktiveret, hvis du vælger én af de automatiske forbindelsesindstillinger. Fra rullelisten vælger du den printerdriver, som er tilknyttet denne printer.
Forbindelser til enheder kan blive afbrudt engang imellem pga. netværksfejl og andre faktorer. Hvis du ønsker, at Control Center automatisk skal oprette forbindelse med enheden igen, hvis det sker, skal du markere Forsøg at genoprette forbindelse, hvis en forbindelse bliver afbrudt. Control Center vil forsøge at oprette forbindelse med enheden igen, til forbindelsen bliver etableret igen, eller til der bliver slukket for computeren.
Brug feltet Program til at specificere indstillinger for software, som er tilknyttet denne printer. Du kan også markere Afbryd forbindelsen til denne enhed, når programmet bliver lukket, hvis du vil gøre enheden ledig til brug på andre computere, når du lukker softwaren.
I feltet Program kan du søge efter den software, som du vil tilknytte printeren. Du kan også indtaste stien til softwaren direkte i feltet. Når først dine indstillinger er gemt, vil kun navnet på softwarens exe-fil blive vist i feltet Program.